Gå til hovedområdet
Alle regionale museer i Schleswig-HolsteinAlle regionale museer i SH

Et slot med en turbulent skæbne

Der skulle gå 800 turbulente år fra den første omtale af Gottorp Slot på skrift og til slottets udvælgelse som blivende hjem for to af regionens store museer. Under Frederik d. 3. (1597 - 1659) udviklede Gottorp sig til et af Nordeuropas vigtigste fyrstehoffer og kulturcentre. Fra denne tid stammer både den berømte gottorpske kæmpeglobus og den imponerende barokhave.

Sådan begyndte det hele...

Slottet som vi kender det i dag, bestod til at begynde med af flere forskellige bygningselementer, der oprindeligt var blevet brugt til overvågning af den smalle landvej. Gottorp Slot blev for første gang nævnt i 1160 af biskop Occo. På dette tidspunkt blev slottet brugt som residens og fæstning af biskopperne fra det nærliggende Slesvig.

Sæde for den danske konge

Fra 1448 reagerede det grevelige Oldenborgske hus. Ribebrevet gjorde i 1460 den danske Kong Christian af Oldenburg til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Dermed tilfaldt Gottorp ligeledes Kong Christian. Kongeriget strakte sig fra Slesvig og Holsten til det danske kerneland og enkelte sydsvenske provinser og helt op til Norge.

Christians søn, Frederik d. 1., residerede som hertug af Slesvig ligeledes på Gottorp Slot. I 1492 blev store dele af slottet ødelagt i en brand. Frederik d. 1. begyndte nu genopbygningen, der fandt sted i flere etaper. Den "gotiske hal" fra det 16. århundrede er i dag en af slottets ældste sale.

Da Frederik d. 1. blev udnævnt til konge af Danmark i 1523, beholdt han Gottorp som hovedresidens. Fra 1530 lod han slottets vestfløj indrette i tidlig renæssancestil. Det blev det første renæssancebyggeri nord for Elben.

Hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorp bliver til

Under Frederiks efterfølger, Christian d. 3., arvede dennes halvbror Adolf d. 1. (1526 - 1586) i 1544 flere områder i Slesvig-Holsten. Hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorp var dermed en realitet.  Gottorp Slot blev hovedresidens og kom samtidig til at lægge navn til den gottorpske hertuglinje.

Nytårsnat 1564/65 indtræf endnu en brandkatastrofe på slottet, og herefter blev slottet lidt efter lidt udbygget til et fæstningsanlæg med fire fløje. Hertug Adolf var bygherre på mange projekter, og på Gottorp Slot står hans øst- og nordfløj stadig den dag i dag. Andre byggeprojekter under Hertug Adolf tæller bl.a. sideresidenserne Husum Slot og Reinbek Slot.

Kun fire år efter Hertug Adolf d. 1.'s død blev hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorp overtaget af dennes søn, Johann Adolf (1575 - 1616), første fyrstebiskop af Lübeck og biskop af Hamborg og Bremen.

Gottorp udvikler sig til et af Nordeuropas vigtigste fyrstehoffer

Under Frederik d. 3. (1597 - 1656) udviklede Gottorp sig til et af epokens vigtigste fyrstehoffer. Slottet gjaldt som et af Nordeuropas ubestridte kulturcentre, og den gottorpske kæmpeglobus, barokhaven og de omfattende samlinger i kunstkammeret og biblioteket var berømte verden over. Den kulturelle udveksling nød stor opmærksomhed og støtte, og kunstnere langvejs fra blev hentet til hoffet. Samtidig sendte man selv handelsrejsende og ekspeditioner ud i verden, så langt væk som til Orienten. Gennem en målrettet ægteskabspolitik var det gottorpske hertughus tæt forbundet med andre fyrstehuse i Nordeuropa. I løbet af det 17. århundrede blev forbindelserne til det mægtige svenske kongerige stadig tættere, mens forholdet til Danmark til gengæld blev forværret. I 1658 opnåede det gottorpske hertughus suverænitet, hvilket fornærmede den danske krone og kulminerede i flere besættelser af hertugdømmet.

Skæbnesvangert nederlag

I sin glansperiode bestod den gottorpske hofstat af mere end 400 personer. I slutningen af det 17. århundrede levede det gamle renæssanceslot dog ikke længere op til den kræsne hertugs forventninger til en moderne og repræsentativ residens. Frederik d. 4. var tæt forbundet med det mægtige svenske kongerige, og ville understrege sin position og rang med et moderne palads. Derfor gav han ordre til en videreudvikling af anlægget i barokstil. Fra 1697 til 1703 blev slottet ombygget og udvidet efter tegninger af den svenske bygmester Nicodemus Tessin den yngre. Hertugen døde dog under Den Store Nordiske Krig på slagmarken ved Klissow, og nåede derfor ikke at opleve slottets ombygning til stor barokresidens. Frem til hans død nåede kun den store sydfløj at blive færdig, mens de øvrige planer derimod blev skrinlagt.

Gottorp havde tilsluttet sig svenskerne i Den Store Nordiske Krig og tabte dermed. I 1713 tilfaldt Slesvig og Holsten forskellige sejrherrer. Den danske konge fik Hertugdømmet Slesvig med Gottorp og titlen Hertug af Slesvig. Det sydlige hertugdømme Holsten blev herefter regeret fra Kiel, og Hertug Karl Frederik residerede i Kiel Slot.

Slesvig var ganske vist stadigvæk et af de vigtigste områder blandt de nu adskilte hertugdømmer, men herredømmet over Slesvig tilfaldt nu kongen i København, og Gottorp Slot var dermed bare et blandt mange andre slotte i kongeriget. Det flytbare inventar, det yppige kunstkammer og det berømte bibliotek blev i vid udstrækning fragtet til København, hvor det nu indgik i de kongelige samlinger. Gottorp var frem til 1848 beboet af danske statholdere.

Gottorp som kaserne – kampen mod oprørerne

Efter den Slesvigske Krig i 1848 indrettede danskerne først et lazaret på slottet og herefter en kaserne, idet de herfra ønskede at kunne yde effektiv modstand mod oprørsgrupper i Slesvig-Holsten. Bygningerne blev tilpasset de nye formål og de indvendige rum mistede i stor stil tidligere tiders værdifulde inventar og indretning. Det tidligere paradeværelse og andre hertugelige gemakker blev lavet om til sove- og spisesale. Sidebygningerne blev revet ned for at give plads til store staldbygninger, mens forsvarsanlæggene blev jævnet med jorden. Slottet havde fortsat funktion af kaserne efter 1867 og afslutningen på den 2. Slesvigske Krig, dog var slottet nu beboet af prøjsiske soldater.

Slottets skæbne under verdenskrigene

Tiden mellem verdenskrigene overlevede bygningen ganske vist uden krigsrelaterede ødelæggelser, men både syd- og vestfløjen blev stærkt beskadiget under en brand i 1917. I forbindelse med Kapp-kuppet blev slottet i 1920 besat af kupmagere. Under kampene døde ti mennesker. I starten af år 1945 ankom flere og flere flygtninge fra de østlige dele af det tyske rige til Slesvig. Frem til sommeren 1945 nåede tallet næsten op på 18.000.  Gottorp blev, som mange andre residenser i landet, brugt som midlertidig flygtningelejr, og flere hundrede flygtninge blev indkvarteret på slottet.

Kulturen gør sit indtog

Efter anden verdenskrigs afslutning i 1948 erklærede delstatens første regering, at de to regionale museer – det nutidige Museum for Kunst- og Kulturhistorie Gottorp Slot og Arkæologisk Museum Gottorp Slot, skulle have til huse i Slesvig.

Landesmuseen Schleswig-Holstein
schliessen
Rul op